Gavepose
Looking for this pattern in English?
Sy din egen gavepose for en smuk, praktisk og genbrugelig gaveindpakning
Er du ved at lære at sy? Eller er du en mere garvet syer, der trænger til et mindre projekt? Måske vil du gerne have brugt dine stofrester? Gaveposerne er et skønt syprojekt til både nybegynderen og den garvede syer. Du kan øve syteknikkerne og lege med farver og udtryk. Gaveposerne syes med foer.
Ideen bag de genbrugelige gaveposer opstod efter endnu en sæk gavepapir røg ud efter juleaften. Hvorfor ikke lave en smuk og personlig gavepose, der kan genbruges, vaskes og holde til mange gaver i stedet for kun at blive brugt en gang?
Gaveposen kan gives videre, når modtageren selv skal give en gave eller beholdes til opbevaring af yndlingssager. Den kan bruges til opbevaring af legetøj, makeup, strikkeprojekter, som rejsepose i kufferten og generelt bare til dimser.
Lav den af duge eller kraftigere sengelinned.
Se også vores små japansk inspirerede gaveposer
SVÆRHEDSGRAD
Gavepose-mønstret indeholder 4 størrelser og fototutorial
Materialeforbrug
1 knap
10 cm elastik
Se stofforbrug herunder
XS
Stof 80 cm (20 cm br.) el. 40 cm (40 cm br.)
Foer 70 cm (20 cm br.) el. 35 cm (40 cm br.)
S
Stof 92 cm (27 cm br.) el. 46 cm (54 cm br.)
Foer 86 cm (27 cm br.) el. 43 cm (54 cm br.)
M
Stof 108 cm (34 cm br.) el. 54 cm (68 cm br.)
Foer 100 cm (34 cm br.) el. 50 cm (68 cm br.)
L
Stof 122 cm (41 cm br.) el. 61 cm (82 cm br.)
Foer 114 cm (41 cm br.) el. 57 cm (82 cm br.)